8 Tips for en lønforhandling
Inden en lønforhandling skal du sørge for at være så godt forberedt som muligt. Jo bedre forberedt du er, desto mere sikker kommer du til at føle dig i samtalen.
- Kend det generelle lønniveau i din branche samt for dit aktuelle job. Dette kan du gøre via denne hjemmeside eller ved at kontakte dit fagforbund
- Undersøg om der findes en overenskomst på dit område, og i givet fald hvilken.
- Forbered nogle argumenter der motiverer dit lønkrav. Det skal være konkrete ting, det er ikke nok bare at sige du skal have lønforhøjelse fordi du er god. Fortæl i stedet hvad det er der gør dig god, og hvilke (gode) ting du har gjort den seneste tid.
- Vil du udelukkende have højere løn? Der findes mange andre muligheder end højere løn, som kan være nemmere at få igennem. Eksempelvis uddannelse, arbejdstid, ferier, træningsmuligheder osv.
- Kom gerne med forslag om hvad du gerne vil arbejde med i fremtiden samt forslag om hvad der kan forbedres indenfor virksomheden. Vis engagement.
- Sæt dig mål inden samtalen. Hvad er din nederste grænse og hvor er grænsen for hvad du er tilfreds med.
- Hvis det er din første jobforhandling på en ny arbejdsplads, så sæt ikke grænsen for lavt. En lav startløn tager du med til fremtidige jobforhandlinger.
- Øv dig! Hvis du føler dig nervøs eller usikker så øv den kommende jobforhandling med en ven. Oftest bliver resultatet meget bedre hvis du føler dig sikker på dig selv.